Vi arbejder for at gøre en forskel
Men alt for ofte brænder vi selv ud
Vi arbejder for at gøre en forskel
Af Helena Rasmussen15. oktober 2025
Men alt for ofte brænder vi selv ud
Jeg mener, at vi i Ringkøbing-Skjern Kommune skal have langt større fokus på trivslen blandt de kommunalt ansatte, og vi skal samtidig sikre, at der er tilstrækkeligt med hænder til at løse opgaverne på en forsvarlig og ansvarlig måde.
Jeg kommer ind på kontoret, sætter mig ved det bord, der er ledigt, tænder computeren og åbner min mail. Jeg ruller øjnene ned over indbakken, og de stopper ved ordet “sygemelding”. Et sug går igennem min krop. Endnu en kollega. Endnu et menneske, der ikke kunne mere. Ked af det. Frustreret. Vred. Hvorfor fortsætter det? Hvornår siger nogen stop?
For vi er mange, der mærker det samme – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske medhjælpere, socialrådgivere – listen er lang. Vi arbejder for og med mennesker, fordi vi brænder for at gøre en forskel. Men alt for ofte brænder vi i stedet ud.
Hverdagen i det kommunale system er præget af travlhed - som normaltilstand. Vi løber hurtigere, dokumenterer mere, når mindre. Vi bliver bedt om at være "mindre grundige", om at prioritere, skære fra, men hvad betyder det, når det handler om mennesker? Når det handler om et barn, en ældre borger, en familie i krise?
Der er ikke noget “bare” i at skulle være mindre grundig, når konsekvensen er, at vi mister kvaliteten, nærværet og stoltheden over vores fag. Det slider på kroppen, på hovedet og på hjertet.
Og vi betaler prisen. Alt for mange af os - dygtige, dedikerede medarbejdere - må sygemelde sig med stress, angst og udmattelse. Ikke fordi vi ikke kan vores arbejde, men fordi rammerne gør det umuligt at udføre det ordentligt. Det er ikke rimeligt hverken for medarbejderne eller borgerne.
For når vi bliver syge, rammer det også dem, vi er her for. Der bliver længere ventetider. Borgerne møder et presset personale, der kæmper for at holde hovedet over vandet. De relationer, som betyder alt for kvaliteten i arbejdet, bliver sværere at skabe. Det er ikke fordi, vi ikke vil, det er fordi, vi ikke har tiden til at være de mennesker, vi gerne vil være i vores arbejde.
Jeg forstår ikke, hvorfor vores nuværende byråd ikke har større fokus på dette. Vi kan ikke blive ved med at se til, mens mennesker år efter år arbejder under vilkår, der gør dem syge. Vi taler ofte om, at velfærden skal styrkes, men velfærd bygger på mennesker.
Hvis vi mister dem, mister vi alt.