Den 23. marts 2012 besluttede Folketinget at opgive oprettelsen af Nationalpark Skjern Å. Årsagen blev politisk kompleks, men i det store hele handlede det om, at fuglereservatet Tipperne og Værnengene burde være en del af Nationalparken. Dette afviste Ringkøbing-Skjern Kommune og Dansk Folkeparti tilsluttede sig dette synspunkt. Dermed var der ikke politisk opbakning til projektet. Det er 6 år siden. Det var en skuffelse. Og det var ikke klogt. Skjern Å deltaet er helt uden sidestykke i Danmark. Det er natur som turister fra hele verden vil besøge og opholde sig i. Det ville have været et fantastisk løft til vores område. Både for turistbranchen og for de borgere der lever og bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu prøver vi igen. Tiden er en anden. Verden har forandret sig på 6 år. Det har Ringkøbing-Skjern Kommune også. Landbruget er i dag i en anden situation. Jagt- og fritidsinteresser er anderledes i dag – og etableringen af en Nationalpark er mere vigtig end det nogensinde har været. På byrådsmødet i marts blev oprettet et nyt § 17 stk. 4 udvalg efter styrelseslovens vedtægter. Det er muligt for en kommune at oprette et midlertidigt politisk udvalg for at løse en konkret opgave. Det har vi gjort – og etableringen af Nationalpark-udvalget er en direkte forlængelse af den konstitueringsaftale der blev indgået i forbindelse med kommunalvalget i efteråret 2017. Det er mit indtryk, at et samlet byråd nu forstår vigtigheden af denne sag og det er mit indtryk, at byrådet er indstillet på at gøre sig særdeles umage i bestræbelserne på at få etableret Nationalpark Skjern Å. Udvalget kommer til at bestå af tre politikere fra Ringkøbing-Skjern byråd, én repræsentant fra Herning byråd, én repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, én repræsentant fra Vestjysk Landboforening, én repræsentant fra Friluftsrådet – samt fire borgerrepræsentanter der vælges ud fra en motiveret ansøgning til Økonomiudvalget. Der er mange interesser involveret – og det har været Økonomiudvalgets mål at få borgerne inddraget i størst muligt omfang. Jeg håber der kommer spændende ansøgninger til besættelsen af de fire borgerpladser i udvalget. Byrådet har valgt borgmester Hans Østergaard samt 1. og 2. viceborgmester, undertegnede samt Kristian Andersen, KD. Jeg ved at der er mange interesser i denne sag. Jeg håber udvalget kan arbejde meget målrettet mod at få Nationalpark Skjern Å realiseret snarest muligt. Det kræver en vedholdende politisk indsats – både internt i kommunen, men også i forhold til beslutningstagere i Folketinget. Det er et faktum, at etableringen af endnu en nationalpark i Danmark, kræver en ny lov. Vi skal arbejde målrettet på at få Folketingets politikere til at forstå vigtigheden af denne sag. Jeg glæder mig til det kommende arbejde – og jeg glæder mig til, at Ringkøbing-Skjern Kommune endelig kan få den Nationalpark vi – og naturen – fortjener.​

Staten har besluttet at opføre kystnære havvindmøller i Danmark. Vesterhav syd skal opføres langs kysten i Ringkøbing-Skjern Kommune. I alt 20 møller på 190 meters højde kommer til at stå i et opstillingsmønster, hvor møllerne er placeret mellem 4,2 og 10 km. fra land. Der er god logik i at opføre vindmøller på havet. Erfaringer viser, at en havvindmølle producerer 30 % mere energi, end hvis den var placeret på land. Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke planmyndighed på projektet. Det er staten der opfører de kystnære havvindmøller og et bredt politisk flertal besluttede allerede i 2012, at der skulle opføres i alt 6 kystnære havvindmølleparker og at møllerne skulle placeres 4-10 km. fra kysterne. Ringkøbing-Skjern Kommune er høringspart og kommunens oprindelige opbakning til projektet er fra 2012. Et enigt byråd har siden bakket op om beslutningen – senest ved godkendelse af høringssvaret på et byrådsmøde i januar 2016. I dette beslutningsgrundlag fremgik det, at møllerne ville blive placeret mellem 4-10 km. fra kysten. På det seneste byrådsmøde fik borgmesteren opbakning til at henvende sig til Energistyrelsen med henblik på at forsøge at flytte de ti sydligste møller ud på 10 km. Denne henvendelse er nu afsendt. Jeg håber det bliver muligt at alle møller kommer til at stå 10 km. fra land – indenfor det område der allerede i 2012 blev udpeget til projektet. Siden beslutningen om de kystnære havvindmøller, har projektet været genstand for en intensiv debat i lokalområdet. Debatten har været præget af æstetiske, kommercielle og praktiske argumenter for og imod projektet. For så vidt angår de æstetiske argumenter imod den kystnære havvindmøllepark er synspunktet, at når man passerer den sidste klitrække vil den kystnære havvindmøllepark bryde udsigten til horisonten. Sommerhusudlejere har argumenteret for, at havvindmølleparken vil påvirke turisternes lyst til at afholde deres velfortjente ferie i lige netop Ringkøbing-Skjern Kommune – og endelig har debatten senest været præget af synspunktet om, at vindmølleparken ikke afstedkommer lokale arbejdspladser. Debatten er meget følelsesladet. Projektet er desuden kendetegnet ved, at det er rigtig svært at argumentere i sagen – fordi debatten fortaber sig meget i spørgsmål om tro og personlig smag. Endelig er det oplyste grundlag noget abstrakt – idet der findes mange visualiseringer af projektet der stritter i snart sagt alle retninger. Det er i bedste fald uheldigt. I værste fald er det en skandale. Jeg vover skindpelsen og forsøger nu at argumentere i sagen, med risiko for at blive beskyldt for at have motiver for både det ene og det andet. Jeg mener det er en kendsgerning, at sagen er kompleks og at der er gode argumenter for og imod projektet. På den måde er sagen helt almindelig. Stort set ingen politiske projekter afføder alene fordele. En anden kendsgerning er, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke er beslutningsdygtig i sagen. Det er og bliver statens projekt – og beslutningen om de kystnære havvindmøller er for længe siden besluttet. Uanset byrådets holdninger for eller imod. Det æstetiske. Enhver politiker kan holdes søvnløs i ugevis, når det kommer til æstetiske diskussioner. Det handler om følelser og det handler om personlig smag. Det er rigtig svært at håndtere i politik. Jeg tillader mig at undre mig over, at de kystnære havvindmøller afstedkommer så kontante holdninger til udsigt og ubrudte horisonter, når vi nu gennem flere år har opstillet 150 meter høje vindmøller 800 meter fra vore egne borgeres private ejendom. Vindmøller der påviseligt påvirker en helt almindelig hverdag. Vindmøller der påviseligt påvirker opfattelse af det landskab vi lever og arbejder i. Og som vi også synes vores udenlandske turister skal nyde og være en del af. Der er vel ikke forskel på æstetik på vand og land? Det er muligt, at netop dette er det mest usaglige argument for opførelsen af kystnære havvindmøller. Det anfægter jeg ikke. Jeg påpeger bare en linje i beslutningsprocessen som jeg tror har påvirket alle politikere i denne sag. Jeg har i årevis lyttet på borgere der har ønsket vindmøller ud på havet. Det kommercielle. Personligt tror jeg ikke tyske turister vender bilen og kører tilbage til Tyskland, når de konstaterer at de skal holde ferie i et af verdens mest energibevidste lande – der opfører kystnære havvindmøller – for at frigøre sig fra brugen af fossile brændstoffer. Danmark er førende på dette område. Det er en del af vores energipolitik og vores erhvervspolitik. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Verden er ved at gå til i støj og møg. Lyder det helligt? Måske, men så er det vel det vi er på dette område? Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive én af de første og eneste kommuner i verden der er selvforsynende med grøn energi. Vi må aldrig undervurdere betydningen af det. Jeg kan ikke afvise, at der er tyske turister der fravælger vores kommune fordi staten har opsat 20 møller ud for stranden, men jeg er ret sikker på, at der er tyske turister der tilvælger os – af samme grund. Det er en vigtig historiefortælling om Danmark – og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det praktiske. Vores kommune kan indregne halvdelen af energiproduktionen ved de kystnære havvindmøller i vores energiregnskab i forhold til at opfylde det mål jeg lige har beskrevet. Hvis vi ikke får de kystnære havvindmøller, vil der opstå et pres for at få opført yderligere 20-25 vindmøller på land inde i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg mangler svar på hvor de skal stå. Vi magter ganske enkelt ikke opsætning af flere møller på land i Ringkøbing-Skjern Kommune. Af æstetiske, kommercielle og praktiske årsager. I debatten fremføres det, at møllerne blot skal flyttes længere ud – så er alt godt. Javel, men så er det bare et andet projekt og det er ikke det projekt staten ønsker. Der er faktisk en god grund til at projektet defineres som kystnære havvindmøller. Grøn energi er et miljøspørgsmål. Men grøn energi er også forretning. Det kan man mene om hvad man vil, men det er da et synspunkt vi anerkender i mange andre sammenhænge. Dertil kommer, at ønsket om at placere møllerne længere fra land kommer længe efter at et bredt flertal i Folketinget har truffet beslutningen om placeringen. En ændring af projektet ville således forudsætte et nyt flertal i Folketinget og derefter afstedkomme et sagsanlæg fra Vattenfall der har vundet projektet – og som dermed har både ret og pligt til at gennemføre projektet jf. den aftale der er indgået med staten. Endelig er lokale arbejdspladser inddraget i debatten. Hvor produceres møllerne og hvor mange arbejdspladser afkaster det i Ringkøbing-Skjern Kommune? I den forbindelse må jeg gøre opmærksom på, at vores kommune ikke er nogen ø. Vi lever jo ikke bare vores eget liv og er ikke uafhængig af andre. Der er ikke hegn ved kommunegrænsen – og der kommer det heller ikke. Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark. Lokalt og nationalt. Det er et faktum – og det der er godt for vindmølleindustrien i Danmark er også godt for Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi er ikke en ø. Projektet kan afstedkomme etablering af et ukendt antal servicearbejdspladser i Hvide Sande. Om dette ved vi ingenting endnu. Mennesker i branchen tror stadig på 50-60 arbejdspladser – direkte affødt af den kystnære havvindmøllepark. Det gør ingen forskel, men det er da bedre end et rap af en kæp – som man siger på havnen i Hvide Sande. Jeg tror den kystnære havvindmøllepark kommer. På Vattenfalls officielle visualiseringer kan man se placeringen i havet og synet fra stranden. Jeg forstår og accepterer de bekymringer der er givet udtryk for, men jeg deler dem ikke. Jeg tror den kystnære havvindmøllepark kan blive en del af en vigtig historiefortælling om vores kommune. Det tror jeg faktisk turister er meget optaget af. Sagen har afstedkommet et utal af spændende konspirationstekniske analyser og rygter. Der har været kø ved både håndvasken og på skafottet. Debatten har været nødvendig, men ikke hele tiden lige køn. Der er skiftet synspunkter i sagen. Ansvar er forsøgt placeret og siden flyttet rundt. Efterhånden er der ingen der vover at udtrykke tilfredshed med projektet. Det efterlader et indtryk af, at den kystnære havvindmøllepark er forhadt af alt og alle. Jeg tror synspunkterne er mere nuanceret i debatten. Personligt er jeg ked af de konsekvenser debatten har haft. Vi er ikke vant til at få noget foræret. Vi har brug for hinanden. Jeg tror vi skal rykke sammen på bænken nu. Folketing, regering og minister har for længe siden meddelt, at toget er kørt. I perioder får jeg et trist billede af en lokalbefolkning der nu er begyndt af tæve løs på hinanden tilbage på perronen. Det gavner ingen. Slet ikke os selv. Jeg anerkender fuldstændig de synspunkter der er i sagen. Og jeg synes man skal være varsom med at være for sikker i denne sag. Det handler om tro og personlig smag. Men den kystnære havvindmøllepark er besluttet. Den kommer. Vi kan bygge læhegn eller vindmøller. Undskyld mig den tvivlsomme metafor. Vi skal videre nu.  Søren ElbækViceborgmesterKnivsbækvej 136920 Videbæk ​

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har ansøgt vækstmidlerne om 5 millioner kroner til et projekt der er målrettet produktionsindustrien. Projektet er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet – og projektet kan blive et endeligt gennembrud for de vækstmidler byrådet har afsat til vækstinitiativer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tale om et forsknings- og udviklingsprojekt – kaldet Digital Twin. Kort fortalt går det ud på, at industrivirksomheder kan lave digitale udgaver af deres produkter – og således udvikle produkterne med et minimum af omkostninger. I praksis udvikler man simpelthen et digitalt laboratorium, hvor virksomhederne kan afprøve nye produktionsmetoder. Vore produktionsvirksomheder får på den måde mulighed for at komme med på den industrielle bølge, hvor den digitale verden integreres på nye måder med den fysiske produktion. På Innovest i Skjern etableres en fysisk og virtuel lab til produktion af fremtidens smarte produkter med fokus på Industri 4.0 teknologien – Digital Twin – indenfor udvikling og produktion. Jeg forudser, at dette projekt kan blive det endelige gennembrud for vækstpuljen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu bliver investeringen meget konkret for både erhvervsråd, kommune og produktionsvirksomhederne. Virksomhederne skal medfinansiere projektet med mindst 3 millioner kroner over 3 år. Det samlede projekt har et budget på næsten 16 millioner kroner.​

Hej alle socialdemokrater. Nu er vi på den anden side af generalforsamlingen, så derfor vil vi gerne præsentere den ny bestyrelse. Ved generalforsamlingen havde bestyrelsen foreslået vedtægtsændringer, om at skære bestyrelsen i socialdemokratiet Ringkøbing Skjern ned fra 9 til 7, det blev vedtaget, så derfor er bestyrelsen nu på 7.  Bestyrelsen er Formand Per Kamp StefansenNæstformand Kaj EriksenKasser Jill LibnerBestyrelsesmedlemmmer: Tanja Rask Elbæk, Sally Højriis, Erik M Nielsen og sidst men ikke mindst Benjamin Kloster. Vi vil sige en stor tak til dem, der er trådt af, i har alle ydet en stor indsats, så tak for det. Vi i den nye bestyrelse siger tak til vores medlemmer for den tillid i har vist os ved valget.Vi er i fuld gang med at planlægge medlemsmøder, hvor social samværd og politisk debat vil være i focus.   Med Venlig Hilsen  Per Kamp Stefansen. 

Vi ser i øjeblikket en markant stigning i børn og unge med særlige behov og tilgangen til specialskoler, psykiatrien, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er øget eksplosivt, ikke bare her i kommunen, men på landsplan. Udviklingen har stor politisk bevågenhed i Ringkøbing-Skjern, hvor vi lægger mange kræfter i at finde løsninger, blandt andet med et eftersyn af det specialiserede område. Vi skal altid have øje for, om kommunens tilbud er tidssvarende, det er klart, men vi symptombehandler. Hvis vi skal ændre statistikkerne på længere sigt, må vi sætte ind, før udfordringerne opstår. Det kan synes som om, det politiske flertal først interesserer sig for børn, når de starter i skole. Men de tilbud vi giver børn fra 0-6 år, er afgørende for, om de kan leve op til de forventninger, de møder i skolen, i det videre uddannelsessystem og i det samfund, de skal tage del i. Vi bør investere i 0-6 års området med flere voksne pr. barn og mere støtte til børn i udsatte positioner, fordi det giver børn en bedre og mere tryg start på livet. Men også fordi det er en god investering. Forskning viser nemlig, at jo tidligere i et barns liv, man sætter ind med pædagogiske tiltag, jo færre tiltag er der brug for, og jo større effekt har de. Det er egentlig ret enkelt. Men det kræver visionære og vedholdende kommunalpolitikere, som tør satse langsigtet.      LæserbrevTrine Ørskov, byrådsmedlem og byrådskandidat (S)