Bestyrelsesmøde hos Socialdemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune​

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d. 12. juni 2018 kl. 19.00 – 21.00 Skjern Dagsorden.1: Godkendelse af referat2: Gennemgang af økonomi-status og medlemsstats3: Opsamling på medlemsmøde, ulvemøde/debatmøde.4: Næste medlemsmøde.5: Hjemmeside/Facebook.6: Evt.: Til stede: Per, Jill, Tanja, Erik, KajAfbud fra: Benjamin, Sally Af referatet fremgår de tinger der kræver opfølgning med understreget tekst Godkendelse af referatReferatet fra forrige bestyrelsesmøde blev godkendt uden yderligere kommentar Gennemgang af økonomi-status og medlems statusGennemgang af økonomi og medlems status, uden yderligere kommentarer. Evaluering af medlemsmøde og ulvemøde/debatmødeMedlemsmøde: ønske om større deltagelse og afkortning af tiden. Men ellers er modellen fin.Start lidt senere evt. kl. 18.00 og mere lokalt islæt.Skal der være mad?Godt med kontakt med kommunalpolitikere Åbent debatmøde: god idé - hold fast i den model. Der var livlig debat og oplæg der gav kant. Der skal planlægges et nyt d. 6. maj 2019. Ideer: Søren og Hans – meget gerne kommunalpolitisk Datoer for kommende medlemsmøder blev aftalt:• Lørdag d. 15. september 2018: Adventure park• Mandag d. 6. maj 2019: Debatmøde- kombineret med medlemsmøde.• Lørdag d. 14.september 2019: Nyt arrangement skal planlægges. Kommende Medlemsmøde:Lørdag den 15. september kl. 13.00 -17.00Pris 80 kr. pr. personMedlemmer med familie relationer. Praktiske opgaver:• Kalenderbookning hos Politiker! (Per)• Skal der bookes et antal hos Adventurepark? (Sally)• Gennemgå området og forbered dagen (Sally, Kaj og Per)• Gameplan: (Sally og Kaj)• Invitationer – save the date! (Tanja laver forslag) – Per sender ud.• Tilmelding skal sendes til Jill på Mail: libner@skjern-net.dk eller telefon 22295342. (Jill)• Kage og Kaffe, Juice (Bestyrelsen – opgaverne fordeles ved bestyrelsesmødet dagen før) Oplysninger i invitation:• Én skal være medlem• Alle medlemmer er gratis, - medlemmer på dagen er også gratis.• Oplysninger:▪ Navn, hvem er medlem hvem er ikke ▪ Ønskes medlemskab?▪ Alder på børn.• Tidsfrist: fredag 31.8• Børn under 7 år er gratis.• Pris: Medlemmer: gratis, Ikke medlemmer: 50kr.• Betaling: på Mobile Pay til 22295342 (Jill)• Konkurrencer med politikerne: Slå Søren i golf eller vælt John G. omkuld i Bumper ball. Program:• 13.00: Velkomst ved Formand• Opdeling og igangsætning af aktiviteter• 14.30-15.15: kaffe, kage og Juice med orientering og dialog fra byrådspolitikere• 15.15 – 16.50: Næste omgang aktiviteter• 16.50: Afslutning og tak for i dag Hjemmeside.Hjemmesiden skal opdateres med kalender, referater, bestyrelsesmedlemmer mm.(Per) Facebook – løbende opdateringer (Tanja) Hvert bestyrelsesmedlem fremsender billede ved byskilt sammen med en kort tekst – INDEN SOMMERFERIEN,  Eventuelt... • Dynamikdagen i Lem: d. 23.6 kl. 9.30-14.00 (Smedetorvet) Soc. Har en plads. Sally, John, Søren, Niels Fuglsang er med på dagen. Pavillon opstilling (Erik og Sally/Kaj)Bestilling af Bolcher og balloner (Jill)Roser (Søren)Borde og stole må lånes på stedet.• GDPR: Vejledning sendes til Tanja som sætter sig ind materialet. (Per)• Kalender til kommende halvår: (Tanja)  Opfølgning • Tiltag i forhold til kommende ind/udmeldelser. – (Per og Kaj)• Medlemsansvarlig ændring i MF-dialogen(Per)• Til kalender: Dato for generalforsamling mandag d. 18. februar (Per og Tanja)• Nyhedsbrev (Per)• Praktiske opgaver til kommende medlemsmøde- se oversigt (Alle)​ 

Bestyrelsesmøde hos Socialdemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune​

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 24. april 2018 kl. 19.00 – 21.00 3F i Ringkøbing Dagsorden.1. Godkendelse af referat2. Gennemgang af økonomi samt medlemstal.3. Orientering fra Organisatorisk møde samt repræsentantskabsmøde4. Hjemmeside billeder.5. Nyt fra byrådet.6. Opfølgning på medlemsaktiviteter.7. Siden sidst8. 1. maj9. Evt.Til stede: Per, Kaj, Jill, Tanja, Erik, Benjamin, Sally Af referatet fremgår de tinger der kræver opfølgning med understreget tekst Godkendelse af referat Referatet fra forrige bestyrelsesmøde blev godkendt uden yderligere kommentar Gennemgang af økonomi samt medlemstalGennemgang af periodens medlemstal. Vurdering at antallet af medlemmer er tilfredsstillende!Rollen som medlemsansvarlig: evt. kontakt til medlemmer - tildeles Kaj…Per orienterer Soc´s hovedkontor herom.  Orientering fra Organisatorisk møde samt repræsentantskabsmødeInput fra deltagelse fra Organisatorisk møde:Kontakt til nye medlemmer og give orientering evt. aktiviteter og personer medlemmet kan kontakte.Undersøgelser viser at mere fokus på medlemmer giver et godt resultat. Kaj og Per, laver et oplæg på aktiviteter for indmeldte udmeldte medlemmer. Repræsentantskabsmøde:Generel orientering Hjemmeside billeder. Hvert bestyrelsesmedlem fremsender billede ved byskilt sammen med en kort tekst, senest udgangen af uge 18. Nyt fra byrådet.Gennemgang ved John G. Helge Albertsen og Søren ElbækGennemgang fra Region MidtGennemgang af arbejde i byrådsarbejde og udvalgsarbejde. Opfølgning på medlemsaktiviteter. Skydning: ikke aktueltFodbold golf: Sally følgerWow-park: Sally undersøger Debataften om Ulve! - udendørsdebat i Laugesens have (skitse til arrangement)Oplysning (Rene Hankelbjerg - Bundsbæk mølle kan finde en person)/Skov og Naturstyrelsen. (Per kontakter!) Debat (Annette Lind, Esben Lunde, HC og Søren Elbæk)/Jonna OdgaardOrdstyrer: John G. Dato forslag: ene hverdag i ugerne: 21-25. 30/5, 31/5 4/6, 6/6. Holstebro Soc: kontaktes (Per)Program: 17.00 -18.30: grill hygge for medlemmer!19.00 - 2100: debataften - åbent for alle! Handlingsplan:Involverede personer skal kontaktes, og laves aftale om dato.(Per) Dato udmeldes til involverede parter så hurtigt som muligt (Per) Indkaldelse til arbejds møde (Per) Bestilling Laugesens have (Grill mm.) Beskrivelse af debatoplæg til medlemmer, presse og andre Invitation til medlemmer Opslag til offentlighed Bestilling af forplejning (pølser på grill og drikkevarer)  Medlems aktivitet til efteråret skal aftales  Siden sidst Ingen bemærkninger 1. maj Ingen bemærkninger Evt. Ny mail til Jill: libner@skjern-net.dk Inkl. Sidste referat.​

Etableringen af § 17 stk. 4 udvalget,Nationalpark Skjern Å​

Den 23. marts 2012 besluttede Folketinget at opgive oprettelsen af Nationalpark Skjern Å. Årsagen blev politisk kompleks, men i det store hele handlede det om, at fuglereservatet Tipperne og Værnengene burde være en del af Nationalparken. Dette afviste Ringkøbing-Skjern Kommune og Dansk Folkeparti tilsluttede sig dette synspunkt. Dermed var der ikke politisk opbakning til projektet. Det er 6 år siden. Det var en skuffelse. Og det var ikke klogt. Skjern Å deltaet er helt uden sidestykke i Danmark. Det er natur som turister fra hele verden vil besøge og opholde sig i. Det ville have været et fantastisk løft til vores område. Både for turistbranchen og for de borgere der lever og bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu prøver vi igen. Tiden er en anden. Verden har forandret sig på 6 år. Det har Ringkøbing-Skjern Kommune også. Landbruget er i dag i en anden situation. Jagt- og fritidsinteresser er anderledes i dag – og etableringen af en Nationalpark er mere vigtig end det nogensinde har været. På byrådsmødet i marts blev oprettet et nyt § 17 stk. 4 udvalg efter styrelseslovens vedtægter. Det er muligt for en kommune at oprette et midlertidigt politisk udvalg for at løse en konkret opgave. Det har vi gjort – og etableringen af Nationalpark-udvalget er en direkte forlængelse af den konstitueringsaftale der blev indgået i forbindelse med kommunalvalget i efteråret 2017. Det er mit indtryk, at et samlet byråd nu forstår vigtigheden af denne sag og det er mit indtryk, at byrådet er indstillet på at gøre sig særdeles umage i bestræbelserne på at få etableret Nationalpark Skjern Å. Udvalget kommer til at bestå af tre politikere fra Ringkøbing-Skjern byråd, én repræsentant fra Herning byråd, én repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening, én repræsentant fra Vestjysk Landboforening, én repræsentant fra Friluftsrådet – samt fire borgerrepræsentanter der vælges ud fra en motiveret ansøgning til Økonomiudvalget. Der er mange interesser involveret – og det har været Økonomiudvalgets mål at få borgerne inddraget i størst muligt omfang. Jeg håber der kommer spændende ansøgninger til besættelsen af de fire borgerpladser i udvalget. Byrådet har valgt borgmester Hans Østergaard samt 1. og 2. viceborgmester, undertegnede samt Kristian Andersen, KD. Jeg ved at der er mange interesser i denne sag. Jeg håber udvalget kan arbejde meget målrettet mod at få Nationalpark Skjern Å realiseret snarest muligt. Det kræver en vedholdende politisk indsats – både internt i kommunen, men også i forhold til beslutningstagere i Folketinget. Det er et faktum, at etableringen af endnu en nationalpark i Danmark, kræver en ny lov. Vi skal arbejde målrettet på at få Folketingets politikere til at forstå vigtigheden af denne sag. Jeg glæder mig til det kommende arbejde – og jeg glæder mig til, at Ringkøbing-Skjern Kommune endelig kan få den Nationalpark vi – og naturen – fortjener.​

Kystnære havvindmøller​

Staten har besluttet at opføre kystnære havvindmøller i Danmark. Vesterhav syd skal opføres langs kysten i Ringkøbing-Skjern Kommune. I alt 20 møller på 190 meters højde kommer til at stå i et opstillingsmønster, hvor møllerne er placeret mellem 4,2 og 10 km. fra land. Der er god logik i at opføre vindmøller på havet. Erfaringer viser, at en havvindmølle producerer 30 % mere energi, end hvis den var placeret på land. Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke planmyndighed på projektet. Det er staten der opfører de kystnære havvindmøller og et bredt politisk flertal besluttede allerede i 2012, at der skulle opføres i alt 6 kystnære havvindmølleparker og at møllerne skulle placeres 4-10 km. fra kysterne. Ringkøbing-Skjern Kommune er høringspart og kommunens oprindelige opbakning til projektet er fra 2012. Et enigt byråd har siden bakket op om beslutningen – senest ved godkendelse af høringssvaret på et byrådsmøde i januar 2016. I dette beslutningsgrundlag fremgik det, at møllerne ville blive placeret mellem 4-10 km. fra kysten. På det seneste byrådsmøde fik borgmesteren opbakning til at henvende sig til Energistyrelsen med henblik på at forsøge at flytte de ti sydligste møller ud på 10 km. Denne henvendelse er nu afsendt. Jeg håber det bliver muligt at alle møller kommer til at stå 10 km. fra land – indenfor det område der allerede i 2012 blev udpeget til projektet. Siden beslutningen om de kystnære havvindmøller, har projektet været genstand for en intensiv debat i lokalområdet. Debatten har været præget af æstetiske, kommercielle og praktiske argumenter for og imod projektet. For så vidt angår de æstetiske argumenter imod den kystnære havvindmøllepark er synspunktet, at når man passerer den sidste klitrække vil den kystnære havvindmøllepark bryde udsigten til horisonten. Sommerhusudlejere har argumenteret for, at havvindmølleparken vil påvirke turisternes lyst til at afholde deres velfortjente ferie i lige netop Ringkøbing-Skjern Kommune – og endelig har debatten senest været præget af synspunktet om, at vindmølleparken ikke afstedkommer lokale arbejdspladser. Debatten er meget følelsesladet. Projektet er desuden kendetegnet ved, at det er rigtig svært at argumentere i sagen – fordi debatten fortaber sig meget i spørgsmål om tro og personlig smag. Endelig er det oplyste grundlag noget abstrakt – idet der findes mange visualiseringer af projektet der stritter i snart sagt alle retninger. Det er i bedste fald uheldigt. I værste fald er det en skandale. Jeg vover skindpelsen og forsøger nu at argumentere i sagen, med risiko for at blive beskyldt for at have motiver for både det ene og det andet. Jeg mener det er en kendsgerning, at sagen er kompleks og at der er gode argumenter for og imod projektet. På den måde er sagen helt almindelig. Stort set ingen politiske projekter afføder alene fordele. En anden kendsgerning er, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke er beslutningsdygtig i sagen. Det er og bliver statens projekt – og beslutningen om de kystnære havvindmøller er for længe siden besluttet. Uanset byrådets holdninger for eller imod. Det æstetiske. Enhver politiker kan holdes søvnløs i ugevis, når det kommer til æstetiske diskussioner. Det handler om følelser og det handler om personlig smag. Det er rigtig svært at håndtere i politik. Jeg tillader mig at undre mig over, at de kystnære havvindmøller afstedkommer så kontante holdninger til udsigt og ubrudte horisonter, når vi nu gennem flere år har opstillet 150 meter høje vindmøller 800 meter fra vore egne borgeres private ejendom. Vindmøller der påviseligt påvirker en helt almindelig hverdag. Vindmøller der påviseligt påvirker opfattelse af det landskab vi lever og arbejder i. Og som vi også synes vores udenlandske turister skal nyde og være en del af. Der er vel ikke forskel på æstetik på vand og land? Det er muligt, at netop dette er det mest usaglige argument for opførelsen af kystnære havvindmøller. Det anfægter jeg ikke. Jeg påpeger bare en linje i beslutningsprocessen som jeg tror har påvirket alle politikere i denne sag. Jeg har i årevis lyttet på borgere der har ønsket vindmøller ud på havet. Det kommercielle. Personligt tror jeg ikke tyske turister vender bilen og kører tilbage til Tyskland, når de konstaterer at de skal holde ferie i et af verdens mest energibevidste lande – der opfører kystnære havvindmøller – for at frigøre sig fra brugen af fossile brændstoffer. Danmark er førende på dette område. Det er en del af vores energipolitik og vores erhvervspolitik. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Verden er ved at gå til i støj og møg. Lyder det helligt? Måske, men så er det vel det vi er på dette område? Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive én af de første og eneste kommuner i verden der er selvforsynende med grøn energi. Vi må aldrig undervurdere betydningen af det. Jeg kan ikke afvise, at der er tyske turister der fravælger vores kommune fordi staten har opsat 20 møller ud for stranden, men jeg er ret sikker på, at der er tyske turister der tilvælger os – af samme grund. Det er en vigtig historiefortælling om Danmark – og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det praktiske. Vores kommune kan indregne halvdelen af energiproduktionen ved de kystnære havvindmøller i vores energiregnskab i forhold til at opfylde det mål jeg lige har beskrevet. Hvis vi ikke får de kystnære havvindmøller, vil der opstå et pres for at få opført yderligere 20-25 vindmøller på land inde i Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg mangler svar på hvor de skal stå. Vi magter ganske enkelt ikke opsætning af flere møller på land i Ringkøbing-Skjern Kommune. Af æstetiske, kommercielle og praktiske årsager. I debatten fremføres det, at møllerne blot skal flyttes længere ud – så er alt godt. Javel, men så er det bare et andet projekt og det er ikke det projekt staten ønsker. Der er faktisk en god grund til at projektet defineres som kystnære havvindmøller. Grøn energi er et miljøspørgsmål. Men grøn energi er også forretning. Det kan man mene om hvad man vil, men det er da et synspunkt vi anerkender i mange andre sammenhænge. Dertil kommer, at ønsket om at placere møllerne længere fra land kommer længe efter at et bredt flertal i Folketinget har truffet beslutningen om placeringen. En ændring af projektet ville således forudsætte et nyt flertal i Folketinget og derefter afstedkomme et sagsanlæg fra Vattenfall der har vundet projektet – og som dermed har både ret og pligt til at gennemføre projektet jf. den aftale der er indgået med staten. Endelig er lokale arbejdspladser inddraget i debatten. Hvor produceres møllerne og hvor mange arbejdspladser afkaster det i Ringkøbing-Skjern Kommune? I den forbindelse må jeg gøre opmærksom på, at vores kommune ikke er nogen ø. Vi lever jo ikke bare vores eget liv og er ikke uafhængig af andre. Der er ikke hegn ved kommunegrænsen – og der kommer det heller ikke. Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark. Lokalt og nationalt. Det er et faktum – og det der er godt for vindmølleindustrien i Danmark er også godt for Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi er ikke en ø. Projektet kan afstedkomme etablering af et ukendt antal servicearbejdspladser i Hvide Sande. Om dette ved vi ingenting endnu. Mennesker i branchen tror stadig på 50-60 arbejdspladser – direkte affødt af den kystnære havvindmøllepark. Det gør ingen forskel, men det er da bedre end et rap af en kæp – som man siger på havnen i Hvide Sande. Jeg tror den kystnære havvindmøllepark kommer. På Vattenfalls officielle visualiseringer kan man se placeringen i havet og synet fra stranden. Jeg forstår og accepterer de bekymringer der er givet udtryk for, men jeg deler dem ikke. Jeg tror den kystnære havvindmøllepark kan blive en del af en vigtig historiefortælling om vores kommune. Det tror jeg faktisk turister er meget optaget af. Sagen har afstedkommet et utal af spændende konspirationstekniske analyser og rygter. Der har været kø ved både håndvasken og på skafottet. Debatten har været nødvendig, men ikke hele tiden lige køn. Der er skiftet synspunkter i sagen. Ansvar er forsøgt placeret og siden flyttet rundt. Efterhånden er der ingen der vover at udtrykke tilfredshed med projektet. Det efterlader et indtryk af, at den kystnære havvindmøllepark er forhadt af alt og alle. Jeg tror synspunkterne er mere nuanceret i debatten. Personligt er jeg ked af de konsekvenser debatten har haft. Vi er ikke vant til at få noget foræret. Vi har brug for hinanden. Jeg tror vi skal rykke sammen på bænken nu. Folketing, regering og minister har for længe siden meddelt, at toget er kørt. I perioder får jeg et trist billede af en lokalbefolkning der nu er begyndt af tæve løs på hinanden tilbage på perronen. Det gavner ingen. Slet ikke os selv. Jeg anerkender fuldstændig de synspunkter der er i sagen. Og jeg synes man skal være varsom med at være for sikker i denne sag. Det handler om tro og personlig smag. Men den kystnære havvindmøllepark er besluttet. Den kommer. Vi kan bygge læhegn eller vindmøller. Undskyld mig den tvivlsomme metafor. Vi skal videre nu.  Søren ElbækViceborgmesterKnivsbækvej 136920 Videbæk ​

Industri 4.0​

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har ansøgt vækstmidlerne om 5 millioner kroner til et projekt der er målrettet produktionsindustrien. Projektet er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet – og projektet kan blive et endeligt gennembrud for de vækstmidler byrådet har afsat til vækstinitiativer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tale om et forsknings- og udviklingsprojekt – kaldet Digital Twin. Kort fortalt går det ud på, at industrivirksomheder kan lave digitale udgaver af deres produkter – og således udvikle produkterne med et minimum af omkostninger. I praksis udvikler man simpelthen et digitalt laboratorium, hvor virksomhederne kan afprøve nye produktionsmetoder. Vore produktionsvirksomheder får på den måde mulighed for at komme med på den industrielle bølge, hvor den digitale verden integreres på nye måder med den fysiske produktion. På Innovest i Skjern etableres en fysisk og virtuel lab til produktion af fremtidens smarte produkter med fokus på Industri 4.0 teknologien – Digital Twin – indenfor udvikling og produktion. Jeg forudser, at dette projekt kan blive det endelige gennembrud for vækstpuljen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu bliver investeringen meget konkret for både erhvervsråd, kommune og produktionsvirksomhederne. Virksomhederne skal medfinansiere projektet med mindst 3 millioner kroner over 3 år. Det samlede projekt har et budget på næsten 16 millioner kroner.​

...
...

Folkeskolen skal uddanne hele mennesker​

Jeg kender en dreng, der hedder Halfdan. Han går i en folkeskole, der er ved at blive reformeret. Derfor er politikerne i hans kommune meget optaget af, hvordan karaktergennemsnittet i skolen udvikler sig, om hans lærere er linjefagsuddannede og om han er dygtig nok til at tage en ungdomsuddannelse, når han forlader skolen.    
 

Det er alt sammen vigtigt. Men hvis politikerne alt for ensidigt interesserer sig for det, de kan måle, lukker de øjnene for alle de andre værdier, Halfdan skal have med fra folkeskolen. Hvis de alene måler succes på skolens afgangskarakterer, er de med til at skabe en kultur, hvor mange vil mislykkes.  
 

Jeg er Halfdans mor, og jeg er én af de 29 politisk ansvarlige for, at han, og alle andre børn i
kommunens folkeskoler, er klar til at møde de udfordringer, der venter på den anden side. 


Jeg mener, at vi politisk skal prioritere en folkeskole, der er optaget af hele mennesker og sender selvstændige unge videre ud i livet. Vi skal finde ud af at inkludere værdier som almen dannelse, kreative/musiske kompetencer, selvværd og livsduelighed i vores fælles sprog om, hvad der skaber en god folkeskole, og disse parametre skal vi følge med lige så stor interesse, som dem, vi kan sætte to streger under. Og vi må godt have store ambitioner, for det er de mennesker, vores folkeskole danner, der skal sikre kommunens fortsatte udvikling.


Når et nyt byråd er tiltrådt, begynder arbejdet med en række nye eller reviderede politikker, heriblandt skolepolitikken. Jeg vil arbejde for, at dannelsesbegrebet kommer i fokus og får konkrete målsætninger i skolepolitikken, så det får den plads det fortjener i den løbende drift og udvikling af folkeskolen. Til gavn for Halfdan, Benjamin, Magnus, Jonatan, resten af deres generation og Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtid.​

 

Læserbrev
Af Trine Ørskov
Byrådsmedlem og byrådskandidat (S)

Socialdemokratiet Ringkøbing-Skjern